Retten i Svendborgs dom af 14/11/2011 - Ikke ansvar for ansats tilskadekomst ved at få rulleport i nakken

En medarbejder blev i forbindelse med kørsel på truck gennem en rulleport ramt af porten, der helt utilsigtet og pludselig kørte ned og ramte medarbejderen.

 

Medarbejderen stævnede virksomheden med henvisning til, at der ikke var ført tilstrækkeligt tilsyn med rulleporten, idet de nyligt installerede sensorer åbenbart måtte være behæftet med fejl, siden uheldet kunne indtræffe. Herunder gjorde skadelidte gældende, at ulykken kunne være undgået ved anvendelse af anden teknik, samt at ledelsen burde have ført tilsyn hermed, men at dette måtte være forsømt. Sagsøger angav, at en leder på virksomheden – efter uheldet - havde oplyst, at denne også havde været udsat for et ”nær-ved-uheld” før uheldets indtræden.

 

Arbejdsgiver fremlagde i forbindelse med sagen sikkerhedsmødereferat fra et møde afholdt 4 dage forud for skadestidspunktet, og hvoraf der ikke fremgik, at der skulle være problemer med rulleporten. Herudover blev der afgivet forklaring af en sikkerhedsrepræsentant fra virksomheden, som oplyste, at alle medarbejdere var informeret om rulleporten og de nye sensorer, der var opsat 3 måneder forud for uheldet. Arbejdsgiver gjorde gældende, at ledelsen forud for uheldet ikke havde haft mulighed for kende til problemer med porten, da der ikke var givet oplysning herom fra medarbejdere eller sikkerhedsrepræsentanter endsige oplyst herom under sikkerhedsmødet. Det blev endvidere angivet, at der var ført tilsyn fra leverandørens side, og at der ikke havde været registreringer af fejl eller lignende på rulleporten ved det seneste eftersyn, som var to måneder forud for uheldstidspunktet.

 

Retten lægger i sin begrundelse vægt på, at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at virksomheden har handlet ansvarspådragende. Retten hæfter sig ved, at virksomheden ved den indgåede serviceaftale og ved fremlæggelse af fakturaen på det udførte service to måneder forud for uheldet har dokumenteret, at der ikke har været konstateret fejl på porten, og dermed ført tilstrækkeligt tilsyn. Retten lægger endvidere vægt på, at der ikke af sikkerhedsudvalgsmødereferatet fremgik noget omkring problemer med rulleporten, ligesom retten lægger vægt på en forklaring om, at samtlige medarbejdere var blevet orienteret om, at der nu var opsat nye sensorer. Endelig lægger retten vægt på, at ledelsen ikke var bekendt med, at der medarbejdere, som var blevet ramt eller var udsat for ”nær-ved-uheld” forud for skadestidspunktet. Retten lagde således ikke vægt på en liste med 11 navngivne medarbejdere, der efter uheldet havde tilkendegivet at have været udsat for uheld eller nær-ved-uheld før uheldstidspunktet.

 

Retten lægger endelig vægt på den i sagen indhentede skønserklæring, hvorefter sagsøger ikke havde dokumenteret, at virksomheden havde undladt at sikre sig, at rulleporten var forsvarligt indrettet eller havde udført utilstrækkeligt tilsyn både i forhold til anvendelsen og indretningen af rulleporten.

 

Kommentar

 

Afgørelsen dokumenterer, at sagsøger fortsat skal bevise, at virksomhedens ledelse forud for uheldet skulle have været informeret om problemerne med det tekniske hjælpemiddel. Har virksomheden dokumentation for, at der er ført et tilstrækkeligt tilsyn, og findes der ikke dokumentation for, at ledelsen er informeret om evt. fejl, da vil sagsøger have svært ved at løfte bevisbyrden for et ansvar, uanset at adskillige medarbejdere efterfølgende tilkendegiver, at der var problemer med hjælpemidlet.

 

Sagen er for arbejdsgiverens ansvarsforsikrer ført af advokat Laura Kragh. Det vides endnu ikke, om sagen ankes til landsretten.