Artikel
Personforsikring
16-06-2011 / Byretsdom

Retten i Randers dom af 8/6/2011 - Ulykkesforsikring - Selvforskyldt beruselse

Ulykkesforsikring blev frifundet, da ulykkes hovedårsag måtte anses for selvforskyldt beruselse

Sikrede under en kollektiv ulykkesforsikring blev den 23. juni 2006 dræbt, da han blev påkørt, mens han krydsede en vej i en landsby. Alkoholpromillen i blodet blev målt til 2,90.

Dødsboet efter sikrede gjorde gældende, at hovedårsagen til ulykken var bilistens forhold (for høj hastighed og uopmærksomhed) og ikke afdødes betydelige alkoholpromille.

Retten i Randers frifandt forsikringsselskabet, idet det blev lagt til grund at ulykkens indtræden måtte antages at have en væsentlig sammenhæng med afdødes beruselse. Retten fandt ikke grundlag for at antage, at bilens fører havde begået afgørende fejl, herunder ej heller at han havde kørt med for høj hastighed, ligesom der heller ikke var foretaget retsforfølgning mod bilisten for overtrædelse af straffeloven eller færdselsloven.

Det er endnu uvist om dommen ankes.

Sagen er for forsikringsselskabet ført af advokatfuldmægtig Pia Hjort Mehlbye
 
Forfatter
Pia Hjort Mehlbye

Artikler (5)



Arbejdsområder
Arkiv
Kategorier