Retten i Odenses dom af 6/1/2012 - ejerskifteforsikring havde regres mod sælger pga. grov uagtsomhed
Sælger af et sommerhus havde handlet groft uagtsomt i forbindelse med opførelse af et sommerhus, hvor fundamentet havde betydelige mangler.
Sælger og hendes ægtefælle opførte i det væsentligste som selvbyggere i 2002-2004 et sommerhus i Bogense på 135 kvm, uagtet at der ifølge byggetilladelsen alene måtte opføres et hus på 125 kvm. Endvidere var der givet tilladelse til nedsætning af punktfundament bestående af 50 betonpiller med en diameter af 20 cm ført minimum 90 cm ned i jord eller til fast bund, men på grund af problemer med at fremskaffe disse betonpiller anvendte sælgers mand i stedet betonpiller med en diameter på 16 cm og isatte ifølge forklaringen flere piller end 50. Huset udviklede på grund af den manglende fundering skævheder og sætningsskader – der muligvis blev forværret under den våde vinter 2005/06.
Ejendommen blev solgt med overtagelse den 1. august 2005, og i 2007 kontaktede køberne ejerskifteforsikringsselskabet på grund af mistanke om sætningsskader. Der blev iværksat isoleret bevisoptagelse i forhold til sælger og den byggesagkyndige, og skønsmanden vurderede, at der var væsentlige mangler ved husets fundering, og at den byggesagkyndige burde have noteret yderligere forhold vedrørende skævheder i huset i tilstandsrapporten. Da sælger og den byggesagkyndige fortsat ikke ville anerkende ansvar i sagen, blev der udtaget stævning.
Retten fandt, at sælger var bekendt med, at huset ikke var opført i overensstemmelse med byggetilladelsens betingelser og vidste eller burde vide, at huset og carporten flere steder var skævt opført, ligesom man konstaterede, at en dør bandt. Under disse omstændigheder fandtes sælger at have handlet groft uagtsomt.
For så vidt angår den byggesagkyndige, fandt retten, at sommerhuset ved besigtigelsen bar præg af at have forskellige skævheder og unøjagtigheder, men ikke, at de bar præg af så alvorlige mangler, at de burde have været angivet i tilstandsrapporten. Det fandtes ikke tilstrækkeligt til at statuere ansvar for den byggesagkyndige, at skønsmanden ”formodede”, at den byggesagkyndige på besigtigelsestidspunktet kunne konstatere manglernes tilstedeværelse. Endvidere kunne det ikke udelukkes, at den våde vinter 2005/06 havde medvirket til skævhedernes opståen.
Det er værd at bemærke, at ejerskifteforsikringsselskabet fik medhold i, at sælger skulle erstatte selskabets udgifter til genopførelse af et nyt hus til ca. kr. 1,8 mio. svarende til et tilbud, som selskabet havde indhentet under sagen på et tidspunkt, hvor skønsmanden havde vurderet, at genopførelse af sommerhuset ville koste ca. kr. 850.000. Endvidere blev der under sagen indhentet priser vedr. udskiftning af fundament med risteværk eller lignende til ca. kr. 6-700.000, men skønsmanden fandt ikke denne metode forsvarlig.
