Retten i Esbjergs dom af 2/12/2011 - Afholdte og fremtidige behandlingsudgifter - Bevis for årsløn og TA - selskabets skøn over midl. EET

Skadelidte havde ikke godtgjort krav på fremtidige behandlingsudgifter, at årsløn skulle skønsmæssigt forhøjes, eller at en midlertidig EET-vurdering var urimelig.

Skadelidte kom den 1/12/2003 alvorligt til skade ved en færdselsulykke. Skadelidte var uddannet mekaniker, men havde i en årrække frem til foråret 2003, hvor skadelidte blev afskediget, arbejdet som svejser. I januar 2003 havde skadelidte endvidere etableret en personlig ejet virksomhed med brugtvognssalg, primært via internettet. Skadelidte fik fortsat fulde dagpenge fra A-kassen under ledighedsperiode, uanset indtægten fra virksomheden, der i 2003 beløb sig til kr. 178.000.

I en pressemeddelelse blev det angivet, at brugtvognsforretningen blev etableret med henblik på senere generationsskifte af hans fars autoværksted. Der var endvidere i efteråret 2002 samt i foråret 2003 korte møder med skadelidtes og faderens bank, ligesom faderens revisor i foråret 2003 udarbejdede en beregning af skattebetalingen ved et salg af faderens ejendom, angiveligt til sønnen. Efter uheldet gjorde skadelidte advokat gældende, at erstatning TA skulle beregnes på grundlag af overskud i skadelidtes virksomhed fra 2003 + overskuddet fra faderens virksomhed som skadelidte angav at ville have overtaget pr. 1. januar 2004, en måned efter uheldet. Dette bestred selskabet.

I efteråret 2005 blev skadelidte ansat i flexjob i faderens virksomhed med 20 timers arbejde pr. uge med skånehensyn, særligt under hensyntagen til skadelidtes betydelige gener fra den ene fod. Selskabet vurderede herefter det midlertidige EET til 45% i overensstemmelse med flexjobsbevillingen og under hensyntagen til de foreliggende speciallægeerklæringer. Selskabet bragte herefter fortsatte udbetalinger (baseret på en skønsmæssigt fastsat årsløn på kr. 250.000) til ophør.

I juni 2008 fastsatte Arbejdsskadestyrelsen skadelidtes EET til 65% (og varigt mén til 85%). I den mellemliggende periode var skadelidtes flexjob reduceret til 13-15 timer pr. uge, uden at selskabet var orienteret herom. Endvidere havde skadelidte gennemgået yderligere operationer i foden, hvilket selskabet heller ikke var orienteret om.

Skadelidte anlagde herefter sag med påstand om udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab baseret på en årsløn på kr. 400.000 under hensyntagen til, at skadelidte ville have overtaget faderens autoværksted pr. 1. januar 2004 og derved have opnået en væsentligt højere indtjening, end hvad skadelidte havde opnået arbejde som svejser og brugtvognsvirksomheden. Endvidere krævede skadelidte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til Arbejdsskadestyrelsens fastsættelse af EET til 65% i juni 2008 samt afholdte behandlingsudgifter frem til 2008, tillige med kapitaliserede behandlingsudgifter for omkostninger til medicin og fodterapi i en 10 årig periode efter 2008 + transportomkostninger opgjort til i alt kr. 117.000 for denne periode.

Under sagen skete der forelæggelse for Retslægerådet, som udtalte, at skadelidtes medicinforbrug og fodterapi måtte antages at medvirke til lindring af skadelidtes smerter i foden/benet samt at behandlingerne kunne have betydning for skadelidtes funktionsniveau. Endvidere forhøjede Arbejdsskadestyrelsen under retssagen EET til 80% under henvisning til yderligere begrænsning i skadelidtes flexjobbevillinger af helbredsmæssige årsager.

Retten frifandt selskabet på alle punkter.

Retten fandt det godtgjort, at medicin og fodterapi havde en lindrende effekt og betydning for funktionsniveauet, men at omkostningerne hertil måtte anses for indeholdt i den udbetalte godtgørelse for 85% varigt mén. Retten fandt endvidere opgørelsen af transportudgifter for fremtidige behandlinger for udokumenteret, da den alene baserede sig på en mail fra skadelidte til skadelidtes advokat.

Retten fandt – i mangel af en egentlig aftale, budgetter og konkrete bud på finanseiring – det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at skadelidte skulle eller ville have overtaget faderens virksomhed pr. 1. januar 2004 med en deraf følgende (væsentlig) indtægtsforhøjelse. Retten fandt derefter heller ikke grundlag for at tilsidesætte det af selskabet foretagne skøn af årslønnen til kr. 250.000.