ØLK af 1/7/2011 - Ikke forældelse af arbejdsgivers regreskrav mod to entreprenører, jf. forældelseslovens § 12, stk. 2

Forældelsen af arbejdsgivers regreskrav mod to hævdede skadevoldere var omfattet af tillægsfristen i Forældelseslovens § 12, stk. 2.

Få dage før forældelsesfristens udløb stævnede en arbejdstager sin arbejdsgiver, idet arbejdstager hævdede, at arbejdsgiver var ansvarlig for arbejdstagers fald fra et stillads. Arbejdsgiver adciterede herefter to entreprenører, som ifølge arbejdsgiveren var ansvarlige for det stillads, som arbejdstageren faldt ned fra. Adcitationsstævningen blev udtaget ca. fem år og to måneder efter ulykken.

De adciterede påberåbte sig bl.a. forældelse, idet adcitationsstævningen blev udtaget mere end fem år efter ulykken. Arbejdsgiver gjorde gældende, at der tidligst kunne indtræde forældelse et år, efter at arbejdstageren havde stævnet arbejdsgiveren, jf. forældelseslovens § 12, stk. 2. Heroverfor gjorde adciterede gældende, at forældelseslovens § 12, stk. 2 ikke fandt anvendelse, da der ikke var tale om "solidarisk ansvarligt skyldnere", idet der var tale om forskellige ansvarsgrundlag i hovedsagen og adcitationsstævningen.

Landsretten udtalte, at uanset, at betingelserne for, om der foreligger et erstatningsansvar, kan være forskellige i forhold til adcitanten og de adciterede, fandtes der at være en sådan sammenhæng mellem kravene, at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet om solidarisk hæftelse ved flere skadevoldere. Kravet mod de adciterede kunne således tidligst forældes et år efter, at forældelsesfristen var afbrudt over for arbejdstageren, jf. forældelseslovens § 12, stk. 2, hvorfor kravet ikke var forældet.

Sagen er for arbejdsgiver ført af advokat Michael Rosenkilde-Hansen, Alm. Brand.

Læs kendelsen her