Landsretskendelser af hhv. 26/7/10 og 3/11/10 om processuelle problemstillinger

Ved to kendelser har Vestre Landsret henholdsvis den 26. juli og 4. oktober 2010 opretholdt den gældende strenge praksis i relation til afskæring af yderligere spørgsmål til Retslægerådet og fremlæggelse af ensidigt indhentet lægelig dokumentation under en verserende retssag, jfr. RPL § 341.

Under en personskadesag, havde sagens parter i enighed forelagt sagen for Retslægerådet for en vurdering af årsagssammenhæng mellem et hovedtraume og skadelidtes efterfølgende fysiske og psykiske gener.

Da skadelidte ønskede at stille yderligere spørgsmål til Rådet og fremlagde en speciallægeerklæring indhentet til brug for kommunens behandling af den sociale sag, protesterede skadevolder, og henviste til, at

Retslægerådets første besvarelse af spørgsmålene var klare og tydelige samt henviste ti,l at Rådet ikke ved besvarelse havde efterlyst yderligere akter eller på anden vis fundet materialet mangelfuldt. I relation til den ensidigt indhentet erklæring fra kommunen henviste skadevolder advokat til Højesterets praksis.

Byretten tiltrådte disse argumenter og afviste skadelidtes anmodning med det henvisning til, at yderligere spørgsmål til Rådet var overflødigt, jfr. RPL § 341, og traf afgørelse om, at den ensidigt indhentet erklæring skulle udgå af sagen, jfr. U2007.2329/1 H. Landsretten stadfæstede kendelsen.

Herefter anmodede skadelidte om indhentelse af en psykiatrisk speciallægeerklæring, da sagen var uoplyst, hvad angår de psykiatriske forhold i sagen. Skadevolders advokat protesterede herimod med henvisning til den tidligere forelæggelse for Retslægerådet samt til, at en genforelæggelse for Rådet var afvist ved tidligere kendelse.

Byretten tiltrådte disse argumenter og afviste at give skadelidte tilladelse til at indhente yderligere erklæringer i sagen, da disse var overflødige for sagens afgørelse, jfr. RPL § 341. Landsretten stadfæstede kendelsen med henvisning til byrettens præmisser.