Artikel
01-04-2011 / Kendelse
Københavns Byrets kendelse af 25/3/2011 - Ikke tilladelse til vidneførsel af autolåsesmed sag om bevis for biltyveri
Under en retssag om bevis for, at en bil var stjålet og efterfølgende afbrændt ved et dækningsberettiget tyveri, havde skønsmanden forespurgt to autolåsesmede, om mulighederne for at kopiere bilens nøgler.
Efterfølgende optrådte den ene autolåsesmed i TV med en række udtalelser om bilers startspærresystemer og mulighed for omgåelse. Sagsøger begærede herefter autolåsesmeden afhørt som (sagskyndigt) vidne under hovedforhandlingen. Forsikringsselskabet protesterede.
Retten gav ikke tilladelse til vidneførsel af autolåsesmeden, men henviste i stedet sagsøger til at bede skønsmanden rette henvendelse til autolåsesmeden forud for afhjemlingen af skønsmanden i retten.



