Københavns Byrets dom af 27/6/2011 - Vejdirektoratet havde ikke godtgjort erstatningskrav

Vejdirektoratets havde ikke bevist årsagssammenhæng mellem en bils påkørsel af autoværn og påståede skader på autoværnet.

Vejdirektoratet konstaterede 3 skader på et autoværn som følge af påkørsel, og rejste krav om betaling herfor overfor ansvarsforsikringsselskabet for en bil, der var forulykket på vejstrækningen.

Det fremgik af politirapporten, at der umiddelbart kun var konstateret 1 påkørsel, og selskabet kontaktede efterfølgende et øjenvidne som bekræftede, at der kun var sket 1 påkørsel. Den ene af de 3 skader, som Vejdirektoratet rejst krav om, var placeret 36 m fra skadestedet, og efter indsigelser fra selskabet side frafaldt Vejdirektoratet erstatningskravet vedrørende denne skade.

Selskabet accepterede at betale for den ene skade på autoværnet, som hidrørte fra selve påkørslen, og selskabet betalte således for 20 meter beskadiget autoværn, som efter selskabets vurdering udgjorde den skade, der kunne anerkendes. Herefter bestod tvisten i endnu en skade i form af yderligere beskadiget autoværn.

Vejdirektoratet fremsendte fotos, men undlod at afholde syn og skøn eller i øvrigt indhente sagkyndig udtalelse. Da selskabet fortsat nægtede at betale p.g.a. manglende bevis for årsagssammenhæng anlagde Vejdirektoratet sag mod selskabet.

I forbindelse med hovedforhandlingen afgav en ingeniør fa Vejdirektoratet forklaring, og oplyste derved, at denne – helt generelt - vurderede skader på autoværn og rejste erstatningskrav, hvis det var sandsynligt, at en konkret skade hidrører fra en bestemt påkørsel. I den konkrete sag vurderede han, at den omtvistede skade måtte hidrøre fra påkørslen, bl.a. forbi der lå en kofanger foran skadestedet. Derudover forklarede ingeniøren, at det var dennes opfattelse, at bilen måtte have ramt autoværnet flere gange, da bilens skader ikke kunne hidrøre fra den ene påkørsel, som selskabet anerkendte ansvaret for. Ingeniøren vurderede endvidere, at dele af den omtvistede skade hidrørte fra en forrykning af autoværnet som følge af påkørslen.

Retten lagde vægt på forklaringen fra øjenvidnet og oplysningerne i politirapporten om, at der alene var sket en påkørsel. Retten fandt endvidere ikke, at Vejdirektoratet ved ingeniørens forklaring havde bevist, at de omtvistede skader var en følge af påkørslen. Følgelig blev selskabet alene dømt til at betale et ganske beskedens beløb svarende til den reelle værdi af den anerkendte skade.

Kommentar

Det er interessant, at retten tilsidesætter vurderingen fra den ansvarlige ingeniør hos Vejdirektoratet udfra almindelige bevisbyrdeprincipper. Det blev under sagen oplyst, at der sker 1500 årlige skader på autoværn og at 60 % af disse indberettes med relation til et konkret uheld. Sædvanligvis er Vejdirektoratet ikke fremkommet med anden dokumentation end fakturaer for arbejdets udførelse, og Vejdirektoratet har ikke tidligere stævnet i sådanne sager, da ansvarsforsikringsselskaberne sædvanligvis ”bare har betalt”. Afgørelsen viser, at selskaberne – som ved alle andre skader - kan kræve yderligere dokumentation vedrørende årsagssammenhæng mellem en påkørsel og de skader der rejses krav for, og at Vejdirektoratet ikke er undergivet en bevislempelse. Således vil det heller ikke for Vejdirektoratets vedkommende være tilstrækkeligt at følge ”normal procedure”, hvor en intern ingeniør foretager en vurdering på baggrund af fotos. Direktoratet må – som alle andre skadelidte – dokumentere årsagssammenhæng efter de almindelige bevisregler.

Dommen er ikke anket af Kammeradvokaten.

Sagen er for selskabet ført af advokat Laura Kragh,

Læs dommen her