Artikel
14-11-2011 / Højesteretsdom
Højesterets dom af 11/11/11 - Lovligt at indføre månedligt gebyr, der kunne modregnes i kunders bonus
Danica indførsel af gebyr (omkostningsbidrag), som kunne modregnes kunders bonus, var ikke i strid med kontributionsprincippet.
Højesteret har ved dom af 11. november 2011 sat punktum for den principielle – og i medierne meget omtalte – sag om Danicas indførsel af et månedligt gebyr på kr. 48 til dækning af omkostninger til administration af udbetalinger under pensionsordninger, der kunne modregnes i kunders bonus. Højesteret stadfæstede landsrettens frifindende dom, og har dermed tilsidesat Ankenævnet for Forsikrings kendelser i sagskomplekset.
Højesteret lægger i dommen særligt vægt på, at det hverken efter lov om Finansiel virksomhed eller Finanstilsynets praksis var i strid med kontributionsprincippet at indføre gebyret til dækning af Danica's omkostninger.

