EF dom af 17/3/2011 vedr. 1. motorkøretøjsdirektiv og nedsættelse af førers erstatningskrav efter national ret

En motorcyklist stødte i 2000 sammen med en personbil, hvorved motorcyklisten pådragede sig skader, som udover en længere sygeperiode medførte, at SKL ikke var i stand til at udføre noget erhverv.

SKL anlagde herefter sag mod personbilens ansvarsforsikringsselskab.

Den portugisiske domstol lagde til grund, at ingen af parterne var skyld i uheldet. I de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvor meget hver part, der har været impliceret i uheldet, har medvirket til skaderne, fastsættes hver førers erstatningsansvar til 50 % med deraf følgende nedsættelse af retten til personskadeerstatning. Den portugisiske domstol var imidlertid i tvivl om, hvorvidt en sådan bestemmelse var forenelig med EU's. 1. motorkøretøjs direktiv artikel 3, der er formuleret således:

”Hver medlemsstat træffer…..alle formålstjenlige foranstaltninger for at sikre, at erstatningsansvaret for køretøjer, der er hjemmehørende i det pågældende land, er dækket af forsikring. Der træffes inden for rammerne af disse foranstaltninger bestemmelse om, hvilke skader der dækkes samt om forsikringens nærmere indhold”.

Derfor valgte den portugisiske domstol at forelægge EF-domstolen et præjudicielt spørgsmål.

EF-domstolen afsagde dom 17. marts 2011, og besvarede det præjudicielle spørgsmål med, at art. 3 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke til hinder for national lovgivning, der - hvor et sammenstød mellem to køretøjer forårsager skader, som ingen af førerne kan anses for skyld i - fordeler ansvaret i forhold til, hvor meget hvert køretøj har medvirket til de nævnte skader, og i tvivlstilfælde på dette punkt fastsætter, at hvert køretøj har medvirket i lige omfang til skaderne, ligesom at hver fører i lige omfang har været skyld heri.