Artikel
Erhvervsansvar
08-12-2011 / Byretsdom

Dom fra Retten i Helsingør af 5/12/11 - Grundejer havde regreskrav mod underleverandør for personskadeerstatning efter glatføreuheld

Underleverandør pålagt regreskrav fra grundejer i glatføresag

Retten i Helsingør har dømt underleverandør af glatføreydelser til at betale det rejste regreskrav fra offentlige grundejer, Rigshospitalet, for personskadeerstatning betalt til skadelidte i anledning af et glatføreuheld.

Underleverandøren bestred, at der var tale om misligholdelse af kontrakten.

Parterne indhentede under sagen udtalelser om vejr- og vejforhold fra Danmarks Meteorologiske Institut samt Vejdirektoratet. På baggrund af disse udtalelser sammenholdt med, at der allerede 3 ½ time før uheldet indtraf var konstateret glatføre på matriklen, vurderede retten, at bevisbyrden for at der skulle være foretaget yderligere foranstaltninger fra underleverandørens side er løftet.

Under sagen var foruden spørgsmålet om misligholdelse indenfor kontrakt også to yderligere tvistepunkter omkring perioden for svie- og smertegodtgørelse for skadelidte samt refusion af udgifter til indhentning af data fra DMI og Vejdirektoratet før sagsanlæg. Grundejeren fik medhold idet fulde krav på refusion.

Det vides endnu ikke om dommen ankes.
 
Kommentar:

Vores bemærkninger til dommen er, at der foreligger meget lidt praksis i personskadesager om regreskrav mellem grundejere og underleverandører, hvorfor dommen er interessant for en gennemgang de betingelser, der skal være opfyldt herfor.

Yderligere spørgsmål eller bemærkninger kan stiles til advokat Marlene Gjedde, som førte sagen på vegne af grundejeren, Rigshospitalet.
 
Forfatter
Marlene Gjedde

Artikler (36)



Arbejdsområder
Arkiv
Kategorier