Bevisbyrde for årsagsforbindelse i brandsager

Et ventilationsfirma skulle udføre eftersyn af et ventilationsanlæg. Med henblik på at undersøge luftgennemstrømningen i anlægget anvendte ventilationsfirmaet røgpatroner for at se, hvorledes udblæsningsluften fordelte sig i en svømmehal. To medarbejdere (direktøren og en ansat) fra ventilationsfirmaet mødte op i svømmehallen.

Medarbejderen blev bedt om at gå ovenpå i et teknikrum, mens direktøren opholdt sig nede i svømmehallen for at se, hvorledes røgen i ventilationsanlægget ville fordele sig. Med henblik på at generere røg placerede medarbejderen en røgpatron i selve ventilationsanlægget. Dette var en normal fremgangsmåde.

Direktøren kontaktede medarbejderen via mobiltelefon og meddelte, at han ikke kunne se røg. Direktøren bad derfor medarbejderen om at placere to røgpatroner i anlægget.

Medarbejderen placerede to røgpatroner og forklarede under sagen, at han var meget opmærksom på ikke at stille patronerne for tæt på hinanden. Det fremgik af et produktblad for røgpatronerne, at der kunne ske genantændelse, hvis patronerne blev placeret for tæt på hinanden.

Medarbejderen forlod teknikrummet umiddelbart efter at have tændt de to rødpatroner og gik ned i svømmehallen til direktøren. Der blev herefter først konstateret røg fra røgpatronerne i ventilationsanlægget og herefter en sort røg. Medarbejderen løb hurtigt op i teknikrummet men konstaterede, at der allerede var voldsom ild i ventilationsanlægget. Ilden kunne ikke slukkes, og svømmehallen blev påført store brandskader. Brandforsikringsselskabet betalte erstatning for brandskaden og fremsatte regreskrav mod ventilationsfirmaet. For landsretten var der uenighed om såvel årsagen til brandens opståen som ansvarsgrundlaget, men landsretten fandt såvel ansvarsgrundlag som årsagssammenhæng bevist og dømte ventilationsfirmaet, der ankede til Højesteret.

For Højesteret var der enighed om, at genantændelse af røgpatronerne var årsag til branden. Det regressøgende brandforsikringsselskab gjorde primært gældende, at medarbejderen fra ventilationsfirmaet havde handlet ansvarspådragende ved at have forladt teknikrummet i stedet for at holde øje med, hvorledes røgudviklingen fra de to sidst placerede røgpatroner udviklede sig.

Ventilationsfirmaet gjorde her over for primært gældende, at røgpatronerne måtte være genantændt som følge af en defekt, der ikke kunne bebrejdes ventilationsfirmaet, og at det i øvrigt havde det ikke gjort nogen forskel, om medarbejderen var blevet i teknikrummet for at holde øje med røgpatronerne. Dertil udviklede branden sig – ifølge ventilationsfirmaet – for hurtigt.

Højesteret afgjorde i overensstemmelse med brandforsikringsselskabets synspunkter, at røgpatronen var omfattet af Fyrværkerilovens bestemmelser, som bl.a. foreskriver forsigtighed ved anvendelse af pyrotekniske artikler. Højesteret lagde endvidere vægt på, at ventilationsfirmaet var professionelt, og Højesteret fandt herefter, at det var ansvarspådragende at medarbejderen havde forladt teknikrummet efter at have antændt de to røgpatroner.

Højesteret anførte endelig, at ventilationsfirmaet ikke havde godtgjort, at skaden ikke kunne have været undgået, hvis medarbejderen var blevet i teknikrummet.

På denne baggrund dømte Højesteret ventilationsfirmaet og gav altså brandforsikringsselskabet fuldt medhold i sit krav.

Kommentar

Det er interessant, at Højesteret fulgte brandforsikringsselskabets synspunkter om en skærpelse af ansvarsnormen (som vi tillader os at indlægge i Højesterets ansvarsvurdering) med henvisning til, at røgpatronerne var omfattet af Fyrværkerilovens bestemmelser og med henvisning til, at ventilationsfirmaet agerede som professionelle. Det er særligt interessant, at Højesteret vender bevisbyrden i forhold til årsagssammenhængen. Det er en velkendt diskussion i tilsvarende sager, at den ansvarlige skadevolder afviser erstatningspligten med henvisning til, at den udviste culpa ikke har relevans for den indtrådte skade. Med Højesterets dom er det nu op til den ansvarlige skadevolder – i hvert fald for en professionel skadevolder i brandsager – at bevise, at den udviste uagtsomhed er irrelevant for den indtrådte skade.

Sagen er for brandforsikringsselskabet ført af advokat Morten Erritzøe Christensen.