Artikel
Arbejdsskade og arbejdskadeforsikring
08-07-2011 / Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principafgørelse af 14/2/11 - Bevisbyrden for skade efter ASL

Bevisbyrden for skade i henhold til Arbejdsskadesikringsloven.

Ankestyrelsen har ved afgørelse af 14. februar 2011 behandlet spørgsmålet om, hvorvidt der stilles krav om fremlæggelse af lægelige oplysninger til brug for vurderingen af, om skadelidte har løftet bevisbyrden for den anmeldte ulykke i henhold til ASL. Ankestyrelsen har i afgørelsen lagt afgørende vægt på, at der mellem den ansatte og arbejdsgiveren var enighed om, at hændelsen var indtrådt. Af denne grund fandt Ankestyrelsen ikke, at der specifikt og udover de 2 anmeldelser fra henholdsvis arbejdstager og arbejdsgiver kunne kræves en lægelig dokumentation for den indtrådte ulykke.

Under sagen ønskede skadelidte i øvrigt ikke at medvirke til i forbindelse med udmålingen af erstatning at indhente en lægelig erklæring, hvilket som også i andre sager er tillagt skadelidte bevismæssig skadevirkning i forhold til selve udmålingen af erstatningen.

Man kan udlede af principafgørelsen er, at der i de sager, hvor der ikke forligger enighed mellem den ansatte og arbejdsgiveren vil kunne stilles krav om, at der indhentes lægelig dokumentation for, at uheldet er indtrådt som beskrevet af skadelidte. Anbefalingen er derfor, at arbejdsskadeforsikringsselskaberne i situationer, hvor der er tvist vedrørende spørgsmålet om bevis for hændelsen, fremsættes en direkte opfordring til arbejdsskademyndighederne om at indhente journaler fra egen læge som dokumentation for skadens indtræden.

Yderligere spørgsmål eller bemærkninger kan stilles til advokat Marlene Gjedde.
 
Forfatter
Marlene Gjedde

Artikler (36)



Arbejdsområder
Arkiv
Kategorier