Artikel
Personforsikring
15-12-2011 / Ankenævnskendelse

AfF's kendelse 79.703 af 28/11/2011 - Groft uagtsomt at forsøge at undvige politibil - ulykkesforsikring

FT pådrog sig et 4-dobbelt hoftebrud, da han på knallert forsøgte at køre udenom en politibil, som forsøgte at bringe ham til standsning. Politibilen havde spærret FT's kørsel på cykelstien, hvorefter han kørte ud på vejbanen og over i modsatte kørebanehalvdel.

FT's ulykkesforsikringsselskab afviste erstatning med henvisning til grov uagtsomhed. FT indbragte sagen for ankenævnet, hvor han bl.a. bestred at han kørte for stærkt, og angav, at han ikke vidste, at der var tale om en politibil.

Ankenævnet gav selskabet medhold, idet man forkastede FT's forklaring om, at han ikke var klar over, at bilen var en politibil, der ville bringe ham til standsning. Når FT herefter valgte ikke at standse, måtte han regne med, at han ville blive forsøgt standset, og hans handling indebar derfor en så indlysende fare for skaden, at der var handlet groft uagtsomt. Det forhold, at politiet havde anerkendt erstatningsansvaret uden nedsættelse af erstatningen efter FÆL § 101, stk. 2 kunne ikke føre til andet resultat.

Selskabet har i sagen været bistået af advokat Jesper Ravn.
 
Forfatter
Jesper Ravn

Artikler (52)



Arbejdsområder
Arkiv
Kategorier