Artikel
Produktansvar
01-12-2010 / Ny Lovgivning

Ændring af lov om arbejdsskadesikring (ASL)

Folketinget vedtog den 4. juni 2010 en ændring af ASL.

Ikrafttrædelsestidspunktet for bekendtgørelse nr. 733 af 25. juni 2010 om anmeldelse af ulykker var 1. juli 2010 med undtagelse af få bestemmelser som først træder i kraft 1. januar 2011. Loven gælder kun for arbejdsulykker, der indtræder 1. januar 2011 eller senere, og erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2011 eller senere.

Loven indebærer, at de kapitaliseringsfaktorer, der anvendes i forbindelse med omregning af en løbende erstatning for tab af erhvervsevne (tab af erhvervsevne på 50 pct. eller mere) eller tab af forsørger til et engangsbeløb, ændres som følge af skattereformen Forårspakke 2.0, der trådte i kraft primo 2010, og indebar, at bundskatten er nedsat med 1,5 procentpoint, og at mellemskatten er bortfaldet. Dette har medført, at det fra 2011 ikke længere er muligt at fastsætte kapitaliseringsfaktorerne på grundlag af de principper, der blev indført i 2007.

Regeringen har for at sikre mod en angiven overkompensation valgt at indføre nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer, der indeholder følgende 3 elementer:

  • En umiddelbar tilpasning af kapitaliseringsfaktorerne til skattesatserne for 2011
  • Arbejdsmarkedsbidraget trækkes ud af den årsløn, der lægges til grund for beregningen af de løbende erstatninger (arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. i 2010). Dette får den konsekvens, at den ulighed, der er opstået mellem de tilskadekomne, der får deres erstatning udbetalt løbende, og de, der får deres erstatning udbetalt på én gang, fjernes.
  • Erstatningsniveauet hæves fra 80 pct. til 83 pct.

Derudover tydeliggøres i loven principperne for opgørelse af den årsløn, der lægges til grund ved beregning af erstatning. Her forstås ikke ændringer med hensyn til ASL ´s hovedregel om, at årslønnen udgør indtjeningen i året forud for skaden, men at oplysninger fra SKAT, herunder fra indkomstregistret kan lægges til grund ved opgørelsen af årslønnen. ASK har allerede hjemmel i ASL § 37, stk. 2, til at indhente disse oplysninger.

Endvidere medfører den nye lov, at arbejdsgivernes anmeldelse af visse arbejdsulykker rykkes frem i situationer, hvor tilskadekomne ikke har genoptaget arbejdet senest 5 uger efter arbejdsulykken. Her skal anmeldelse ske senest på 5-ugersdagen og ikke som i dag 9 dage herefter.

Endelig er den særlige underretningspligt i den nuværende ASL § 39, stk. 3, hvorefter ASK i sager, som ikke kan anerkendes som arbejdsskader, har pligt til at underrette den tilskadekomne eller de efterladte efter henholdsvis 3 og 6 måneder, ophævet.

Beskæftigelsesministeriet fastslår, at lovændringen samlet set ingen økonomiske eller administrative konsekvenser har for det offentlige. Dette er tvivlsomt.

En forventelig følge af den vedtagne lovændring må alt andet lige være en forøgelse af differencekravserstatninger efter EAL. Når beregningsgrundlaget i henhold til ASL ændres, vil der opstå en forskel mellem den bruttoindtægt, der lægges til grund ved beregning af årsløn efter EAL § 7, stk. 1 i forhold til årslønsberegningen efter ASL § 24, stk. 1. Ændringen af erstatningsniveauet fra 80 % til 83 % vil således ikke opveje den forskel, som opstår ved denne differentiering i beregningsgrundlaget.

Ændring af arbejdsskadesikringsloven pr. 1. juli fører til større differencekravserstatninger

Forfatter
Pia Hjort Mehlbye

Artikler (5)



Arbejdsområder
Arkiv
Kategorier