Norsk dom - Borgarting Lagmannsretts dom af 27/6/2011 - Groft uagtsomt at bruge engangsgrill på (træ)altan

Bygningsforsikrer havde regres mod lejere, der forvoldte brand i udlejningsejendom ved brug af engangsgrill

I juni 2007 nedbrændte en trævilla, beliggende i et tæt bebygget boligområde i Norge. Branden var opstået som følge af, at to lejere i en 2. sals lejlighed havde grillet på en engangsgrill, der var placeret direkte på to stykker træ/ trælægter på villaens træaltan. Der blev ikke anvendt det normalt med en engangsgrill følgende metalstativ, da dette – efter forklaringerne – ikke medfulgte. Lejerne slukkede engangsgrillen med ét glas vand, hvorved det sydede og dampede – men lejerne fjernede ikke grillen fra altanen, sådan som ejeren havde foreskrevet, at de skulle – og gik kort tid derefter i seng uden nærmere kontrol af, om grillen var slukket helt. Grillen fortsatte varmeudviklingen og i løbet af natten brændte ejendommen ned.

De to lejere blev pålagt bøder som følge af overtrædelse af ”brannvernloven”, og husejerens forsikringsselskab fremsatte regreskrav for erstatningen for bygning og indbo mod lejernes ansvarsforsikringer på over NKR 6,1 mio.

Ved Tingsretten (byretten) blev de to ansvarsforsikringer dømt til solidarisk at betale de af ejerens forsikringsselskab udlagte erstatninger med henvisning til, at skaden var forvoldt ved lejernes grove uagtsomhed. Spørgsmålet om grov uagtsomhed var det eneste, der var til pådømmelse for Lagmannsretten Det bemærkes herved, at den norske skadeerstatningslov § 4-3, jf. § 4-2 indeholder bestemmelser om regres ved grov uagtsomhed tilsvarende den danske erstatningsansvarslovens § 22, jf. § 19, stk. 2, nr. 1.

En enstemmig Lagmannsrett (tre dommere) stadfæstede Tingsrettens afgørelse, og pålagde de to ansvarsforsikringsselskaber solidarisk ansvar for de skete skader.

I Lagmannsrettens præmisser fremgår det, at:

”For at en opptreden skal kunne karakteriseres som grovt uaktsom, må den innebære et markant avvik fra vanlig forsvarlig handemåte. Det må dreie seg om en opptreden som er sterkt klanderverdig, og hvor vedkommende er vesentlig mer å klandre enn hvor det er tale om almindelig uagtsomhet.

…

Vurderingen må skje uten hensyn til at skadevolderne var ansvarsforsikret.”

Ved afgørelsen lagde Lagmannsretten særlig vægt på, at brugen af engangsgrill repræsenterer en risiko for brand, og at denne risiko er åbenbar, når grillen tilmed er placeret på brandbart materiale, hvilket de to lejere måtte have forudset. Endvidere lagde Lagmannsrettens vægt på, at når man griller på en altan i et boligområde øges skadepotentialet, hvorfor agtsomhedskravet skærpes. Lejerne havde i sagen ikke havde iagttaget foranstaltninger mod skaderne, idet varmeudvikling fra en optændt grill er betydelig og placeringen af grillen uden metalstativ direkte på brandbart materiale må anses for at være særdeles farepræget. Da lejerne endvidere ikke flyttede grillen efter brug, måtte de i det mindste sikre sig, at grillen var slukket på en betryggende måde, herunder sikre sig, at der ikke længere var varmeudvikling fra grillen. Et glas vand fremstår utilstrækkeligt til at slukke en engangsgrill, uanset at grillen fremstod som slukket. Endelig lagde Lagmannsretten til grund, at det er en kendt sag, at gløder i en grill kan holde længe, og at varmen kan udvikle sig videre, hvorfor lejernes handlemåde mærkbart fraveg en forsvarlig optræden, og måtte anses for at være groft uagtsomt.

Kommentar

Der foreligger i Danmark – endnu – ikke trykt ankenævns- eller domspraksis vedrørende grov uagtsomhed ved brugen af engangsgrill eller grill i det hele taget i relation til forvoldelse af bygningsbrand.

Den danske definition af begrebet ”grov uagtsomhed” angives i dag som oftest således ”At den udviste adfærd indebar en indlysende fare for den skade, som faktisk indtrådte.”. Den af Lagmannsrettens anvendte definition af grov uagtsomhed: ” … den innebære et markant avvik fra vanlig forsvarlig handemåte. Det må dreie seg om en opptreden som er sterkt klanderverdig …” fremstår ikke som værende væsentlig strengere end den danske definition.

Alligevel forekommer agmannsrettens vurdering af grov uagtsomhed at være særdeles hård. Skadevolderne havde hældt vand på grillen, set deraf følgende damp og røg, og på den baggrund vurderet, at grillen var slukket. Der var således truffet en sikkerhedsforanstaltning, som imidlertid viste sig ikke at være tilstrækkelig. Se hertil bl.a. AK 71.925.

Lagmannsretten hæfter sig i stedet ved, at grillen var placeret direkte på træstykker, og at skadevolderne ikke havde flyttet grillen, måske endda også, at skadevolderne fik bødepålæg. På den baggrund var Lagmannsretten – i henhold til sine præmisser – klar til at dømme lejerne, også personligt, i det omfang, de ikke havde forsikringsdækning.

Det bemærkes hertil, at summerne for private danskeres ansvarsforsikringer typisk ligger på DKK 2 mio., i modsætning til ansvarssummerne i denne sag, der lå på SEK 5 mio. for hver forsikring, og således til sammen sagtens kunne dække regreskravet. Uanset lempelsesreglen i EAL § 24, giver dommen således anledning til, at privatpersoner bør udvise ekstra omtanke, når der anvendes engangsgrill i boligområder med deraf følgende brandrisiko.